Kvindecentre og -aktiviteter

Skrevet af: Ulla Syndberg

Formålet med rejsen var at besøge kvindeprojekter på Vestbredden og i Gaza. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening står som formidler af 4 mil. kr. over en 3-årig periode fra DANIDA til den palæstinensiske landbrugsorganisation PARC, der bl.a. hjælper økonomisk dårligt stillede kvinder i Gaza og på Vestbredden.

På en række kvindecentre får kvinderne rådgivning, uddannelse og økonomisk støtte til at starte indkomstskabende projekter til forbedring af deres familiers levevilkår,

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har ansat en projektkoordinator, der besøger kvindecentre 2 gange om året, og jeg var så med for anden gang.

Det er en rystende oplevelse at færdes på Vestbredden - det lykkedes ikke at komme til Gaza, selvom vi havde søgt de israelske myndigheder om tilladelse i forvejen, vi fik simpelthen ikke svar, og da vi rykkede for svar efter vores ankomst, fik vi ikke tilladelse - så vi koncentrerede os om Vestbredden.

For at komme rundt skal man igennem checkpoints, med svært bevæbnede israelske soldater, det er ofte ganske unge mennesker, der optræder meget arrogant.

Man skal stå i kø for vise identitetspapirer og bliver så viftet videre eller tilbagevist. Bilerne holder i lange køer og bliver til tider gennemsøgt. Den eneste måde at komme rundt på, er at køre med taxa, de kører så til checkpointet, hvorefter man skal gå gennem checkpointet, hvor der er opstillet detektorer. Kvinderne er bange for at gå gennem disse, især når de er gravide, da de frygter, at strålerne vil skade fosteret. Man ser både unge og gamle mennesker, der nogle steder må klatre over forhindringer bærende på deres varer eller små børn. Det er en daglig ydmygelse for palæstinenserne at skulle udsættes for disse chikanerier.

Vi besøgte 7 centre, og det altoverskyggende problem, der i den grad griber ind i hverdagen er Muren, det omfattende byggeri, der skal ende med ikke kun at omgrænse hele Vestbredden, men samtidigt indespærre palæstinenserne i nogle enklaver eller bantustans.

Muren bygges nogle steder langt inde på palæstinensisk jord. Dvs. øst for den "grænse", der blev fastlagt i 1967 - den grønne linie. Det betyder, at der til stadighed bliver konfiskeret mere og mere palæstinensisk jord, både til muren men også til sikkerhedszoner og adgangsveje.

Den påvirkning det får for den enkelte familie er usigelig stor. Kvinderne fortalte om, hvordan deres marker enten var blevet konfiskeret, eller for nogles vedkommende, at deres marker kom til at ligge på den anden side af muren således, at de kun med besværlighed kunne komme til markerne gennem israelske checkpoints, der blev åbnet på vilkårlige tidspunkter. Endvidere betød det også, at familierne mistede adgangen til deres vandressourcer, hvilket vil medføre, at de ikke længere kan dyrke jorden og i værste fald blive nødt til at flytte, da deres livsgrundlag er væk.

Selv i denne fortvivlede situation var det alligevel fantastisk at opleve, hvordan kvinderne med glæde og optimisme fortalte om det udbytte både de, men også de enkelte landsbyer har af de aktiviteter der sættes i gang.

Når vi besøgte klubberne, som de selv kaldte dem, var der som regel mødt 20 - 30 - 40 kvinder op, nogle med deres småbørn på skødet. Vi havde en kvinde med fra PARC, hun fungerede som tolk, der var dog nogle kvinder der kunne tale lidt engelsk, og de var meget ivrige efter at høre og fortælle.

Det de fortalte var, at efter de kom på de kurser, som blev arrangeret havde de fået meget mere selvtillid og viden om både menneskerettigheder og kvinderettigheder og dette havde betydet, at de kunne stille krav både i hjemmet, men også til landsbyrådene. Disse var begyndt at lytte til kvinderne og tage dem med på råd, enkelte var blevet valgt ind i byrådet. Det mange af kvinderne lagde vægt på var, at de havde fået mulighed for at opbygge netværk, således at de blev bedre i stand til at hjælpe hinanden og udveksle erfaringer.

Et af formålene med projektet er at hjælpe kvinderne med at starte indkomstskabende aktiviteter, således at de, også når den 3-årige projektperiode er forbi, er kommet i gang med aktiviteter, der er bæredygtige og kan give dem en indkomst. I flere af klubberne havde man startet børnehaver, hvilket gav kvinderne bedre mulighed for at kunne følge kurserne, men de var også åbne for landsbyens øvrige børn, der blev så betalt et mindre beløb. Der var flere steder oprettet fitnesscentre, frisør- og skønhedssaloner, som også er vigtige for kvindernes selvforståelse. Derudover blev der produceret fødevarer, f.eks. cous cous, Zata'r og brød, der kan sælges ved konferencer, møder og på byens skole. En kvinde var kommet i gang med at have bikuber en anden et hønsehold og een et par geder. Endvidere bliver der produceret broderier og lerkrukker til madlavning, her trak man på de ældre kvinders viden og erfaring. Nogle af klubberne var ved at opbygge et bibliotek, her skulle også betales et lille beløb, dvs. nogle af aktiviteterne giver kvinderne indtægter, andre giver klubberne indtægter.

Der lægges meget vægt på, at de kurser der startes er kurser som kvinderne selv ønsker, selvom PARC opstiller nogle rammer. PARC har udviklet trænerkurser, hvor de uddanner kvinder fra de lokale klubber. Udover de mere faglige kurser bliver der afholdt kurser i bl.a. førstehjælp og familieplanlægning. Endelig vil jeg fremhæve Tawjihi-kurserne, som retter sig mod kvinder der tidligt er kommet ud af skolesystemet, men som gennem disse kurser for mulighed for at komme på universitetet, hvor de så får en uddannelse.

Hovedindtrykket fra denne tur er, at der til trods for enorme problemer og voksende nød - PARC har f.eks. startet "Food for Work" programmer, for ikke bare at udlevere nødhjælpspakker - er der et håb og en vilje til at klare sig. Mit indtryk er, at dette kvindeprojekt er et godt eksempel på hjælp til selvhjælp. På vort afsluttende evalueringsmøde med PARC, blev der udtrykt stor taknemmelighed, naturligvis for den konkrete økonomiske støtte fra DANIDA, men også for den måde, der blev fulgt op med projektbesøg, hvor vi stiller kritiske, konstruktive spørgsmål.

Hvis I vil være med til at støtte indsamlingen til kvinderne i Palæstina, kan I sætte penge ind på Giro 000-1015 eller rekvirere foldere til uddeling på telefon nr. 4464 1614 eller mail adresse Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .