Hvad er en bosættelse?

Skrevet af: Palestine Monitor

Ved ordet bosættelse tænker man måske på noget uskyldigt og naturligt. Men det kan man ikke kalde den israelske kolonisering af besat palæstinensisk jord. Her er nogle kendsgerninger.

Bosættelser er grundlæggende store bolig-projekter, bygget ulovligt af Israel på jord, der er konfiskeret fra palæstinenserne på Vestbredden, i Jerusalem og i Gaza. Disse bosættelser forbindes med hinanden og med Israel ved hjælp af "omfartsveje", som kun må benyttes af israelere, og som også er anlagt på jord, ejet af palæstinensere, men konfiskeret af den israelske regering.

Israelske bosættelser påvirker palæstinensernes hverdag og indvirker også på lang sigt på palæstinensiske udviklingsbehov. De medfører, at palæstinenserne lever i stadig usikkerhed og fragmentering og forhindrer derfor økonomisk, social og politisk udvikling.

Hvor og hvor mange?

Der er 205 bosættelser på Vestbredden (inklusive Jerusalem) og i Gaza. 190 på Vestbredden og 15 i Gaza. Mindst 74 forposter (boliger der ikke hænger sammen med de etablerede bosættelser) er blevet etableret efter Oslo-aftalen (1993).

De israelsk-kontrollerede områder (inklusive bosættelser, militære og industrielle faciliteter) på Vestbredden udgør 106 kvadratkilometer (2,1 % af Vestbreddens samlede areal). Palæstinensisk bebyggede områder udgør 283 kvadratkilometer (8,5 % af Vestbreddens samlede areal). Hele den øvrige del af Vestbredden, inklusive alle grænser, er under israelsk sikkerhedskontrol.

Een million palæstinensere bor på 360 kvadratkilometer jord i Gaza, hvilket gør Gaza til det tættest befolkede område i verden. På trods af det bor 5000 israelske bosættere fortsat ulovligt i Gaza og kontrollerer 30% af området.

Der er 403.249 bosættere på Vestbredden. 211.788 af disse bosættere bor i Jerusalem.

Bosættelsernes ekspansion

I følge "Peace Now" har 15 nye bosættelses-forposter fået byggetilladelse på Vestbredden, siden Ariel Sharon kom til magten i marts 2001.

27 nye bosættelses-forposter er blevet bygget siden Wye-aftalen blev underskrevet (1998), 11l af disse er blevet etableret siden marts 2001.

Ifølge "Peace Now" er der givet tilladelse til opførelsen af mindst 3499 enkelthuse i de besatte palæstinensiske områder, siden premierminister Barak kom til magten i juli 1999, og mindst 2270 huse er under opførelse.

Ifølge tal fra det israelske boligministerium øgedes byggevirksomheden i bosættelserne med 96% i løbet af første halvdel af dette år sammenlignet med første halvdel af 1999.

Befolkningstilvæksten i de israelske bosættelser er næsten fire gange så stor som i selve Israel, hvilket modsiger den påstand, at den skyldes "naturlig befolkningstilvækst". Ifølge israelsk statistik øgedes befolkningen i bosættelserne fra 1995 til slutningen af 1998 med 24,8% mod 6,6% i Israel.

Nye bygninger - nogle permanente er blevet bygget i en række fastfrosne bosættelsesforposter, bl.a. Gvaot Olamn, Sneh Ya-akov, Amona og Ahiya.

En kæde af meget store bosættelser rundt om Jerusalem, bl.a. Maale Adumim, Beitar, Efrat, Givat Zeev, udvides med særlig stor hast i et forsøg på dels at bestemme Jerusalems fremtid ved hjælp af bosættelserne og dels forhindre territorial sammenhæng mellem den nordlige og sydlige del af en palæstinensisk stat.

Omfartsveje

Den fortsatte konstruktion af nye omfartsveje og udvidelse af eksisterende bringer meget stor forstyrrelse i palæstinensisk økonomi, autonomi og samfundsliv i det hele taget.

Nettet af omfartsveje gør det muligt for det israelske militær at besætte palæstinensisk jord med veje. Nettet inddeler de palæstinensiske områder i Bantustans, der er adskilte og omringede af veje, kontrolleret af militæret. Ydermere forhindrer nettet, at palæstinensiske byer og landsbyer kan udvikle sig; det resulterer i overbefolkning og forhindrer de palæstinensiske områder i at kunne hænge sammen.

Omfartsvejene forbinder de israelske bosættelser med hinanden og med Israel. Disse nemme tilgangsveje fremmer de attraktive leveforhold for bosætterne og fører således til udvidelse af bosættelserne.

Netværket af veje underminerer palæstinensernes økonomi, det begrænser mulighederne for at bevæge sig og hæmmer handlens og arbejdskraftens bevægelighed mellem områderne. Endvidere har konfiskation af landbrugsland, lukning af stenbrud og ødelæggelse af huse forarmet mange palæstinensere. Nettet af omfartsveje er både et brud på internationale og humanitære rettigheder og på foreløbige aftaler mellem israelere og palæstinensere.

De veje, der er bygget langs den grønne linje (1967-grænsen, red) og omkring Jerusalem, udvider Israels grænser udover den grønne linje og rundt om et udvidet Jerusalem.

Bosættelser og naturressourcer

Bosættelserne begrænser palæstinensisk adgang til naturlige ressourcer som vand og landbrugsjord. Dette er specielt problematisk for palæstinenserne da det skønnes, at deres befolkningstal vil fordobles på Vestbredden og i Gaza til fem millioner i år 2010.

Der er 115 bosættelser på meget vandrige områder og 25 bosættelser på vandrige områder.

Tre millioner palæstinensere har tilladelse til at bruge 250 millioner kubikmeter vand pr. år (83 kubikmeter til hver palæstinenser pr. år), mens seks millioner israelere kan bruge 2,0 milliarder kubikmeter (333 kubikmeter til hver israeler pr. år), hvilket vil sige, at én israeler bruger lige så meget vand som fire palæstinensere. Hver israelsk bosætter får tildelt 1450 kubikmeter vand pr. år.

Bosættelsernes lovlighed

Israelske bosættelser på Vestbredden og i Gaza overtræder international lov.

Artikel 49, paragraf 6 i Den fjerde Genevekonvention fastsætter udtrykkeligt, at "den besættende part må ikke deportere eller overføre dele af sin egen civile befolkning ind i det område, som det har besat".

Artikel 46 i Haag-konventionen forbyder konfiskation af privat ejendom i besat område. Når den israelske regering konfiskerer jord for at bygge bosættelser, er det et brud på denne artikel.

Artikel 55 i Haag-konventionen slår fast, at den besættende stat kun skal betragtes som administrator og brugshaver af offentlige bygninger, ejendomme, skove og landbrugsejendomme tilhørende den fjendtlige stat og beliggende i det besatte område. Den skal beskytte værdien af disse ejendomme og administrere dem ifølge reglerne for brugsret. Det vil sige, at den besættende magt ikke bliver ejer af områderne og det besatte lands ejendomme. Denne regel gælder for hele det besatte områdes naturlige ressourcer.

FNs Sikkerhedsråds resolution 242 kræver en "retfærdig og varig fred". De konfiskerede områder, hvor bosættelserne bygges, blev konfiskeret ulovligt og i krig.

FNs Sikkerhedsråds resolution 465, som blev enstemmigt vedtaget, gjorde det klart, at "Israels politik og praksis med hensyn til at bosætte dele af sin befolkning og nye immigranter" i de besatte områder skaber "en alvorlig hindring for opnåelsen af en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten". Sikkerhedsrådet krævede af Israel, at det skulle "nedlægge de eksisterende bosættelser og især haste med at stoppe etablering, konstruktion og planlægning af flere bosættelser i de arabiske områder, der har været okkuperet siden 1967, inklusive Jerusalem".

www.btselem.org

Oversat af Kirsten Jørgensen.