Apartheid-muren I

Skrevet af: Sune Segal & Eva Balslev

Israelsk mur kvæler palæstinensisk livsgrundlag

En dyster fremtid tegner sig for tusindvis af palæstinensiske landmænd, der mister adgang til deres jorder, til skole og til arbejdspladser

Af Eva Blaslev & Sune Segal

Rundt om Vestbredden snor den første tredjedel af Israels sikkerhedsbarriere sig. Og med den tegner en dyster fremtid sig i det palæstinensiske landskab. Muren sluger nemlig store områder palæstinensisk jord, og over 72.000 bønder har set deres indtægt forsvinde om på den anden side af barrieren. Og flere hundredetusinde vil møde den samme skæbne, når den næste 215 kilometer lange del af barrieren bliver bygget færdig.

Det vækker håbløshed. Med en arbejdsløshed på 60 procent stamper bønderne ikke alternative indtægtskilder op af den tørre palæstinensiske jord.

Barrieren løber ikke langs den Grønne Linie, der udgør grænsen mellem Israel og Vestbredden. Nogle steder skærer barrieren sig op til seks kilometer ind på palæstinensisk jord. De første 145 kilometer af det i i første omgang 360 kilometer lange byggeri sluger 120 kvadratkilometer palæstinensisk jord. Det betyder, at 36 landsbyer er blevet afskåret fra deres marker.

Ingen passage

Formålet med barrieren er at skærme den israelske befolkning mod palæstinensiske angreb. Rent fysisk er barrieren opført som et tre meter højt hegn og nogle steder en otte meter høj betonmur med en markant sikkerhedszone. Barrieren kritiseres blandt andet af flere af israelske organisationer.

"Placeringen af hegnet åbner for annektering af palæstinensisk land, og det er ulovligt. På grund af det har tusindvis af palæstinensere nu alvorlige problemer med at komme til deres jord, arbejde og skoler. Den israelske regering har ikke gjort noget for at mindske menneskerettighedskrænkelserne," siger Yehezkel Lein, der er researcher for den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem.

De menneskerettighedskrænkelser, Yehezkel Lein omtaler, er retten til arbejde, ejendom og fri bevægelighed.

Selvom, der er porte i barrieren, er bønderne ikke sikret passage. Det kræver nemlig særlig tilladelse fra de israelske myndigheder, der ikke er rundhåndede med den slags.

Fanget i ingenmandsland

I de 120 kvadratkilometer jord, der forsvinder mellem den Grønne Linie og barrieren, ligger desuden 16 palæstinensiske landsbyer. Landsbyernes 11.000 indbyggere fanges i et slags "ingenmandsland" mellem den Grønne Linie og barrieren.

I midten af oktober erklærede den israelske hær ingenmandslandet for militær zone, og indbyggerne i de 16 landsbyer har nu store besværligheder med at komme ind og ud af deres byer.

I den samme stribe ligger ti israelske bosættelser på tidligere palæstinesisk jord, som Israel har annekteret.

Yehezkel Lein skønner, at når den næste del af barrieren er færdigbygget, det vil sige: strækker sig 360 kilometer langs med Vestbredden, vil omkring 800.000 palæstinensere rammes på deres eksistensgrundlag. Denne del af strækningen skærer sig endnu længere ind på Vestbredden.

Israelere bakker op

Yehezkel Lein mener, at den største udfordring nu er at vende den israelske offentlige mening. Men et flertal i den israelske befolkning ønsker barrieren, viser de seneste meningsmålinger.

Et stigende antal palæstinensiske selvmordsangreb har fået 80 procent af israelerne til at være for sådan en barriere, viser meningsmålinger.

Uri Avneri, der er leder af den israelske fredsbevægelse Gush Shalom, mener ikke, at den israelske befolkning kender barrierens konsekvenser, som han kalder inhumane. Han bekymrer sig over, fremtidsudsigterne, hvis projektet udføres, som den israelske regering planlægger. Planen er, at barrieren ikke kun skal løbe 360 kilometer, men skal omkranse hele Vestbredden på en strækning på over 800 kilometer. Barrieren vil samtidig efterlade det palæstinensiske territorium i adskilte bidder på kun 50 % af det areal, der udgør Vestbredden.

Og Uri Avnery køber ikke den israelske regerings argument om, at det vil øge sikkerheden.

"Men israelerne vil begynde at bekymre sig i det øjeblik, muren skaber terrorisme i stedet for sikkerhed," siger han.

November-december 2003 side 4