FN-rapport om menneskerettigheder

 
Skrevet af: FN
 
Amerikansk juraprofessor bag Israel-kritisk FN-rapport efterlyser øget indsats fra EU
Richard A. Falk er professor i international ret ved Princeton University i USA og medlem af undersøgelseskommissionen udsendt af FNs Højkommissær for menneskerettigheder.
- Europa har en enestående mulighed og et særligt ansvar for at handle udover hvad det har gjort hidtil, siger professor Richard A. Falk. Han er professor i international ret ved Princeton University i USA. Han beklager at den amerikanske regering ikke er i stand til at skabe en balanceret ramme for vellykkede forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Hvis USA ikke kommer til at mærke et pres fra Europa vil den amerikanske kongres kun lytte til den hjemlige amerikanske opinion. Og den er ikke balanceret.
- Derfor er det politisk nødvendigt at Europa nu får mere føling med sin mulighed og sit ansvar i en konflikt der skaber stor lidelse blandt det palæstinensiske folk, fortsætter professoren der på høringen præsenterer den FN-rapport om situationen i de besatte områder - som han har været med til forfatte.
Opgaven til den tre mand store FN-undersøgelseskommission bag rapporten lød på at vurdere omfanget af de omfattende brud på menneskerettigheder som har været rapporteret løbende siden slutningen af september 2000 samt at komme med forslag til hvordan man kan komme overtrædelserne til livs. Kommissionen var udsendt af FNs Højkommissær for menneskerettigheder. Efter professor Richard Falk havde præsenteret rapporten for FNs menneskerettighedskommission i Geneve rejste han direkte til Danmark for at tale på den internationale høring om menneskerettigheder i Palæstina.
 
Vold et udtryk for desperation
- Der er stort behov for øjeblikkeligt at gøre noget ved de ringe vilkår som er en dyb eksistentiel virkelighed for palæstinenserne, forklarer professor Falk med henvisning til den blokade og de lukninger som Israel har iværksat og som er blevet en daglig pinsel for palæstinenserne.
- Volden eskalerer og begge parter bruger stadig flere våben til at såre hinanden, advarer han.
Israels politik efterlader palæstinenserne til valget mellem overgivelse og det, som Richard Falk kalder en 'desperationspolitik', der bruges til at retfærdiggøre terrorisme. Han opfordrer det internationale samfund til ikke at trække det dilemma ned over hovedet på et 'folk der bliver nægtet deres fundamentale ret til selvbestemmelse'.
 
International lov må være grundlag
Det centrale budskab i FN-kommissionens rapport er at menneskerettigheder og international humanitær lov bør være en vigtig del af ethvert trin i fredsprocessen.
- Man kan ikke vente til slutningen af fredsprocessen, siger professor Falk, der har skrevet flere artikler og bøger om den israelske besættelse af de palæstinensiske områder som gentagne gange har været fordømt i resolutioner fra FNs Sikkerhedsråd.
På høringen peger Richard Falk på at menneskerettighederne og international lov blev tilsidesat med Oslo-aftalerne. Som eksempel nævner han de ulovlige israelske bosættelser.
Dem skubbede man til side og sagde: Bosættelserne kigger vi på når områdernes endelige status skal forhandles. På den måde overlod man det parterne selv at finde en løsning. Og det er reelt en bevægelse væk fra at gøre parterne ansvarlige.
Det er ifølge Richard Falk primært Israel der har nydt godt af tilsidesættelsen af international ret og lov. Israel fører sin ulovlige politik uden repressalier. Hvis parterne var tvunget til at rette sig efter international lov og humanitær ret ville det medføre et grundlæggende skift i forståelsen af fred og sikkerhed. Det ville kunne sætte en stopper for de mønstre af uretfærdighed og de grundlæggende årsager til den vold der har fundet sted i adskillige måneder, mener professor Falk og sætter dermed lighedstegn mellem de manglende bestræbelser på at håndhæve international lov og selve årsagerne til volden.
 
Israel kritiserer rapport
FN-kommissionen har været kritiseret af Israel for at være ensidig, men professor Falk forklarer at alle tre medlemmer kommer fra forskellige baggrunde, etnisk såvel som nationalt og erfaringsmæssigt. Han fortsætter:
- Vi var hverken uenige om de primære konklusioner i vores rapport eller de sekundære og tertiære emner der underbygger tolkningen af beviserne og konklusionerne. Jeg vil sige at man behøver ikke at være 50 % objektiv. Selv hvis man kun er 20 % objektiv vil man stadig nå de samme konklusioner som os.
Richard Falk fortæller at kommissionen blev bekræftet i sine synspunkter under et møde med EUs repræsentanter i Jerusalem. Repræsentanterne pressede på for at få FN-kommissionen til at skrive en stærkt kritisk rapport. EUs udsendinge var selv utilfredse deres respektive regeringers holdninger.
 
Objektiv er ikke at være neutral
Professor Falk gjorde en opsigtsvækkende metodisk erfaring i arbejdet med rapporten:
- Jeg vil gerne understrege at det at være objektiv ikke er det samme som det at være neutral. Hvis kendsgerningerne og forståelsen af loven peger i en særlig retning så må man have moralen og modet til at afdække realiteterne og håbe at der er nok moralsk bevidsthed i verden til at det kan skabe tilstrækkeligt pres som vil kunne ændre virkeligheden for det israelske og det palæstinensiske folk.
Det officielle Israel har afvist at samarbejde med FN-kommissionen. Men de tre medlemmerne fik mulighed for at tale med den israelske general der administrerede Vestbredden og Gaza de første syv år efter besættelsen i 1967. De fik også mulighed for at tale med israelske borgere og embedsmænd. Det er professor Falk glad for:
- Det er vigtigt at forstå at grunden til at der er så meget fortvivlelse i den nuværende situation er, at der på hver side er en forskellig opfattelse af virkeligheden. Og at disse to virkelighedsopfattelser fører til at begge sider har fornemmelsen af at deres forestilling om sikkerhed, om fred, om retfærdighed, om hvad der er sket i fortiden og hvad der kan ske i fremtiden er den rigtige. Man har en fornemmelse af to adskilte verdener, der ikke taler sammen. Og det gør det utrolig svært at skabe tillid.
 
Israel overdriver brug af våben
Det første forhold kommissionen har kigget på er hvorvidt den israelske hær (IDF) har overdrevet brugen af våbenmagt i dens gensvar på palæstinensernes intifada. Professor Falk var ikke overrasket over at finde at det faktisk var tilfældet. Særligt hæftede kommissionen sig ved at IDF havde skudt med skarpt mod palæstinensiske demonstranter der var i gaderne efter lederen af det israelske Likud-parti, Ariel Sharon, besøgte Tempelbjerget den 29. september. Selvom demonstranterne var ubevæbnede og ingen israelere kom til skade, brugte IDF snigskytter der affyrede skarpe skud mod dem. En sådan ulig brug af våbenmagt har fundet sted i hver eneste fase af intifadaen i takt med at volden er eskaleret. Professor Falk tilføjer at Israel har brugt tanks og helikoptermissiler mod civile palæstinensere, når det er gået heftigst for sig.
Kommissionen har også kigget på de såkaldte henrettelser uden rettergang eller 'politiske henrettelser'. Det er ifølge professor Falk et af mest åbenlyse brud på Genevekonventionen. Genevekonventionen skal beskytte civile, som ikke er i kamp, mod overgreb. Men ledende israelere, og det inkluderer også den tidligere ministerpræsident Ehud Barak, har åbenlyst støttet den politik der har til formål at henrette personer som Israel mener er til fare for staten. Det har rystet professor Falk:
- Det der slog os var at nogle af ofrene for denne politik spillede en konstruktiv rolle i forsøget på at skabe fred. Det mest berømte eksempel er Dr. Thabet som samarbejdede med israelske NGOere og menneskerettighedsorganisationer. Vi mødtes med flere af dem og de beskrev Dr. Thabet som en ven og en partner. Han havde ofte været inviteret til Israel for at tale om forskellige fredsemner. Det var kendt hvor han boede og man kunne let have arresteret ham. Så man må spørge hvorfor skulle han være mål for en politisk henrettelse. Det eneste svar der virker sandsynligt er at det er en form for psykologisk krigsførelse mod hele befolkningen. Hvis der er vilje og evne til at henrette Dr. Thabet så er alle palæstinensere et potentielt mål. Det gør frygten blandt almindelige palæstinensere uudholdelig, siger professoren.
 
Bosætterveje skaber vrede
 
De illegale israelske bosættelser spiller en stor rolle i FN-kommissionens rapport. De fortsatte udvidelser underminerer palæstinensernes tro på en mulig fred. Professor Falk mener at bosættelserne kan tilskrives megen af volden i områderne. Sammenstødene finder nemlig sted ved de militære poster der beskytter bosættelserne og langs bosættervejene, de såkaldte by-pass roads, fordi bosætternes trafiknet skaber vrede:
- Når en bosætter skal passere en vej må palæstinenserne vente i utrolig lang tid. Vi prøvede det selv da vi kørte rundt i Gaza, fortæller Richard Falk og fortsætter:
- Det er en daglig indgriben i palæstinensernes liv. Samtidig lever de med lukninger, udgangsforbud og begrænsninger af deres bevægelighed. Det er at fratage palæstinenserne deres fundamentale økonomiske og sociale rettigheder. Det kan kun ses som kollektiv afstraffelse og det er forbudt ifølge Genevekonventionen.
 
Sårbare flygtninge
De palæstinensiske flygtninge er en 'særlig sårbar' gruppe i konflikten. De lever med de daglige overgreb på deres menneskerettigheder, men også med en uafklaret retslig international flygtningestatus. Det er et emne der behandles særligt indgående i kommissionens rapport. Halvdelen af de 3 millioner palæstinensere i Gaza og på Vestbredden er flygtninge. Ifølge professor Falk har deres situation ikke været forstået ordentligt hidtil. Han forklarer at FNs nødhjælpsorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA (United Nations Relief Work Agency), kun har mandat til at udføre humanitær t arbejde. UNRWA kan ikke som sådan beskytte flygtningene:
- Da staten Israel blev oprettet i 1948 og flygtningeproblemet blev skabt oprettede man en særlig international flygtninge-mæglingskommission under FN. Den skulle tage sig af flygtningenes fremtid, men der er aldrig blevet afsat penge til det nødvendige arbejde. UNRWAs embedsmænd fortalte os at de følte at de ville skade deres humanitære arbejde hvis de gjorde opmærksom på denne mangel. Jeg mener det er et alvorlig problem eftersom 68% af den samlede palæstinensiske befolkning stadig har status som flygtninge (det tal indeholder også palæstinensere i Jordan og andre nabolande, red.). Det er på tide at kigge nærmere på det, siger Richard Falk.
 
Kommissionens forslag til fremtiden
Kommisssionens fire løsningsforslag er:
* En international observatør- og beskyttelsesstyrke er der ifølge professor Falk hårdt brug for:
- Selvom man ikke kan forvente at den kan udvirke mirakler, så vil den være et væsentligt bidrag til at skabe international opmærksomhed om den virkelighed der eksisterer i området.
Det internationale overvågningsstyrke i Hebron (TIPH) synes ikke at have været i stand til at stoppe volden der?
- Da vi besøgte Hebron blev vi præsenteret for begge synspunkter. På den ene side hørte vi at selvom situationen er slem, så ville den have været værre hvis ikke det havde været for TIPH. På den anden side var nogle af dem vi mødte skeptiske og forklarede at selv med TIPH var det ikke muligt at reducere konfrontationerne mellem bosættere og den lokale palæstinensiske befolkning. Mit eget synspunkt er at enighed om at oprette en styrke i sig selv er et skridt i retning af at inddrage det internationale samfund. Og kan man overbevise om det rigtige i en observatørstyrke så er man allerede i gang med at oplyse offentligheden og medierne om situationen.
Ser du det som en våbenbærende styrke?
- Jeg mener man må være pragmatisk og argumentere for en styrke der er så stærk som det er politisk muligt. Når det er sagt, så tror jeg ikke det er politisk muligt at nå særlig langt. Men jeg tror at alene et ubevæbnet observatørkorps vil have stor værdi. Og er det politisk muligt er der ingen grund til ikke at tage det skridt. Det er det mindste det internationale samfund kan gøre. Og det vil være ubehageligt for USA at stå uden for eller modsætte sig sådan et forslag.
* En konference om overtrædelserne af Den fjerde Genevekonvention er kommissionens andet forslag. Målet er at afklare parternes ansvar i forhold til brud på konventionen. For to år siden organiserede Den Internationale Røde Kors KomitÈ en tilsvarende konference, men fordi man var midt i fredsprocessen var den politiske kontekst ikke til at kigge på internationale retslige forhold. Konferencen blev aflyst med det samme. Ifølge Richard Falk er situationen anderledes nu:
- Nu er der ingen fredsproces og overtrædelserne fortsætter på skamløs facon. Konferencen er en måde at inddrage det internationale samfund på. Jeg mener det er vigtigt at forstå at ord ikke længere er nok. Det er på tide at det internationale samfund handler. Dette er et skridt der har både konkret betydning og symbolsk værdi. Og jeg tror det er vigtigt.
* Inddragelse af NGOer er det tredje forslag. Det skal sætte gang i en 'civil dialog' mellem israelske og palæstinensiske organisationer. Kommissionen foreslår at de skal være en del af selve fredsprocessen. Når de traditionelle politiske aktører ikke kan skabe fred, må man prøve at skabe 'fred nedefra'.
* Beskyttelsen af de sårbare palæstinensiske flygtninge foreslår kommissionen kommer til at høre under FNs Højkommissær for flygtninge med øjeblikkelig virkning. Ifølge FNs Flygtningekonvention fra 1951 kan flygtninge der ikke modtager tilsvarende hjælp andetsteds fra komme under FNs højkommissariat for flygtninge. Men flygtningene må ifølge professor Falk ikke miste deres øvrige rettigheder:
- En sådan overførsel bør ikke påvirke den ret til at vende tilbage der er sikret i FN resolution 194.
 
Israelernes rettigheder
I den foregående rapport fra FNs Højkommissær for menneskerettigheder viser den nu afgåede Højkommissær Mary Robinson forståelse for israelernes frygt for palæstinensiske terrorangreb. Hun taler om et brud på israelernes ret til personlig sikkerhed. Hvordan mener du Israel skal forholde sig til at dets borgere føler sig truet af selvmordsbomber?
- Man må fordømme enhver form for vold rettet mod civile. Og selvmordsaktioner er en direkte aktion mod uskyldige. På samme tid: Hvis den politiske kontekst er sådan at palæstinenserne skal vælge mellem overgivelse eller fortsat vold, så stiller man dem i et tragisk menneskeligt dilemma. Jeg er bange for at Israels politik i den seneste fase af besættelsen og deres kontrol med områderne aktiverer en desperationspolitik hos palæstinenserne og dermed, uanset om man kan lide det eller ej, terrorvold. Hvis man vil stoppe terrorismen må man for det første komme med nogle alternative måder så palæstinensernes grundlæggende rettigheder bliver overholdt. Og indtil Israel lever op til det, indtil der er en form for fred og retfærdighed og selvbestemmelse for palæstinenserne, indtil da vil det være naivt at stoppe terrorvolden. For det andet må man anerkende at de vedvarende brud på og mangel på respekt for palæstinensernes rettigheder skaber en situation hvor man kan tale om en form for palæstinensernes ret til modstand. Hvis denne modstand kunne opbygge en ikke-voldelig modstand mod besættelsen, tror jeg det ville kunne ændre situationen.
 
Behov for handling
Hvad sker dermed rapporten nu?
- Den blev fremlagt på FNs Menneskerettighedskommissions møde forleden. Præcis hvad resultatet af den er ved vi ikke endnu. Det var opmuntrende at høre den svenske ambassadør sige noget der i store træk mindede om vores rapport. Ikke mindst fordi Sverige har formandskabet i EU i øjeblikket. Jeg tror rapporten vil være en hjælp til NGOer og til civilsamfundet generelt og til medierne i en vis grad. En del af at ændre det politiske klima er at skabe en mere korrekt og balanceret forståelse i det civile samfund af situationen. Det gælder særligt i USA, men også i Europa. Det vil presse regeringerne til at følge en virkelig balanceret holdning til konflikten. Balance i ordene sikrer ikke en balance i den førte politik. USA opfatter sig selv som den ærlige forhandler i dette spil, men har på trods heraf ikke spillet denne rolle. Jeg tror at et modpres fra den europæiske regering der har oprindelse i den europæiske offentlighed kan få betydning for hvordan USA forholder sig til parterne i området. Det er værd at give et lille bidrag til det store behov for en oplysende og politisk indsats.
Hvordan er rapporten blevet modtaget i USA?
- Jeg har modtaget nogle fjendtlige e-mails. Så der er nogle der læser den. Den blev dækket godt af Reuter's International, men jeg ved ikke hvordan amerikanske medier har fulgt op på den.
Er det ikke bare endnu en af utallige rapport?
- Det grundlæggende spørgsmål jeg har prøvet at besvare er hvordan vi kommer ud over ordene og handler på en eller anden måde så der genskabes troværdighed til internationale institutioner, FN resolutioner, normer, humanitær lov og menneskerettigheder. Jeg tror det er vigtigt så vidt muligt at foreslå konkrete skridt der kan tages, og som ikke er retorik. Bruger man folkemordsretorik eskalerer sprogbrugen og det gør bare håbløsheden større. Det er derfor vi forsøger at understrege nogle konkrete skridt som for eksempel at bringe flygtningene under Højkommissærens beskyttelse. Det er noget der kan gøres og som har en praktisk konsekvens. Der er også noget konkret ved en international styrke. Jeg mener man må fokusere på konkrete initiativer. Det gælder også forslaget om 'fred nedefra' selvom jeg anerkender at atmosfæren ikke er klar til det. Jeg tror stemningen. er klar til at tale om en ikke-voldelig modstandspolitik. Det ville kunne skabe både international støtte og opmuntre til større politisk fantasi hos de som er involveret i modstandspolitikken under de vanskelige vilkår som eksisterer i øjeblikket på Vestbredden og i Gaza, siger Richard Falk.
Den amerikanske professor i international ret slutter sit oplæg på høringen i København med at understrege nødvendigheden af at fastholde parterne på at international lov og menneskerettigheder overholdes:
- Det er forudsætningen for fred og retfærdighed for begge folk.