Amnesty om menneskerettigheds-krænkelserne - 2004

Skrevet af: Mille Broe

Uafbrudte krænkelser af menneskerettighederne

Situationen i Israel og de besatte områder har ikke forbedret sig gennem de sidste to år. Der sker stadig massive brud på menneskerettighederne, og rapporter fra Amnesty International viser, at der stadig er grund til stærk bekymring, og behov for at menneskerettighedsorganisationer overvåger situationen.

Vilkårlige drab

Israel udfører vilkårlige drab på palæstinensere, som Israel mistænker for at være involveret i angreb på israelske soldater og civile. De israelske myndigheders retfærdiggørelse af drabene kan ikke begrundes ud fra fakta ej heller retfærdiggøres i henhold til folkeretten. Israels drab på mistænkte, som ikke umiddelbart er en fare for folks liv, er ifølge Amnesty International ulovlige og bør stoppes, eftersom de hverken respekterer retssikkerheden eller beskytter retten til liv.

Henrettelser uden lov og dom har været en del af de israelske sikkerhedsstyrker og den israelske hærs måde at agere på gennem årene. De anskaffer intet bevis for, at den mistænkte er skyldig eller sørger for, at den pågældende får ret til et forsvar. Ikke nok med at den mistænkte person bliver dræbt eller såret, mange andre uskyldige mennesker, inklusiv børn, er også blevet dræbt eller såret fordi de befandt sig tæt på eller i nærheden af handlingen. Desværre er drab på mistænkte steget gennem de sidste to og et halvt år.

Siden november 2000, hvor Amnesty International første gang har rapporteret henrettelser uden lov og dom i forbindelse med den nuværende palæstinensiske opstand intifadaen, er mere end 100 palæstinensere blevet dræbt af den israelske hær eller sikkerhedsstyrker. Disse handlinger har samtidig været skyld i, at flere hundrede andre palæstinensiske mænd, kvinder og børn er blevet dræbt eller såret.

Amnesty International har ligeledes fordømt drab på civile, begået af palæstinensiske væbnede grupper. Siden begyndelsen af Intifadaen er ca. 750 israelere, de fleste civile og 93 af dem børn, blevet dræbt i Israel og de besatte områder af væbnede palæstinensiske grupper. I samme periode er mere end 2000 palæstinensere, her i blandt 380 børn, blevet dræbt af den israelske hær på Vestbredden og Gaza striben. Amnesty International forlanger, at dem der forsætligt dræber civile skal bringes for en domstol og dømmes for deres gerninger.

Amnesty International anser Israels retfærdiggørelse af drabene for at være i uoverensstemmelse med landets forpligtigelse i henhold til internationale menneskerettigheder og den humanitære lovgivning. Israel argumenterer for, at drabene er fuldt lovlige ifølge lovene om krig.

Den israelske hær og regering har gentagne gange påpeget, at drabene var "nødvendige", fordi det ikke var muligt for Israel at arrestere palæstinensere i de områder, der hørte ind under de palæstinensiske myndigheders retsområde (også kendt som område A på Vestbredden og de hvide områder i Gaza striben). Et andet argument er, at de mistænker nogle palæstinensere for at være "tikkende bomber", og som de mener vil begå angreb og derfor må uskadeliggøres.

Ifølge Amnesty International har den israelske hær ikke skaffet bevis for, at de palæstinensere de har dræbt havde i sinde eller var på vej til at begå angreb. De som blev dræbt befandt sig alle i de besatte områder, og var fjernt fra potentielle israelske angrebsmål (bosættelser og deres vejnet eller den israelske hærs områder).

Der eksisterer allerede alternative lovlige metoder til at håndtere personer, der mistænkes for at udgøre en trussel for Israels sikkerhed. Den israelske hær har vist, at den har fuld og effektiv kontrol over de besatte områder, også dem der er under de palæstinensiske myndigheders retsområde.

I de seneste to år har den israelske hær og sikkerhedsstyrker arresteret ti tusinde af palæstinensere, som de mistænker for at have udøvet, deltaget i eller planlagt angreb mod israelske soldater eller civile. Sådanne arrestationer fortsætter dagligt i de besatte områder. De pågældende er blevet arresteret enten individuelt eller i grupper, i deres hjem eller på deres arbejde, på universiteter eller kollegier, eller når de er gået frit rundt på gaden eller været i skjul. I flere tilfælde har den israelske hær tilbageholdt alle mænd på en vis alder (typisk mellem 15-55 år), for at tjekke deres identitet og se om nogle af dem var efterlyst. Til tider er nogle palæstinensere også blevet tilbageholdt eller arresteret af specielle enheder (under cover), som opererer i de palæstinensiske byer og flygtningeområder.

Mens størstedelen af de arresterede palæstinensere er blevet løsladt af den israelske hær uden anklage eller retssag, er mere end 3000 blevet anklaget for kriminelle forhold såsom mord eller angreb mod civile og soldater. Nogle er blevet dømt, mens andre venter på deres retssag. Mere end 2000 andre er blevet administrativt frihedsberøvet fra 1-2 måneder op til over et år, uden at blive anklaget for noget eller komme for en domstol. Af disse er mere end 1000 stadig administrativt frihedsberøvet. Ifølge den israelske hær og de israelske myndigheder er administrativ frihedsberøvelse en præventiv foranstaltning, og ikke en afstraffelse, mod dem som anses for en trussel for sikkerheden. De tilbageholdte kan ikke bringes for en retssag, fordi det vil kræve en afsløring af hærens informationskilder og udsætte dem for fare.

Palæstinensere som formodedes at være på vej til at begå kriminelle handlinger såsom selvmordsbomber, er blevet arresteret af den israelske hær og sikkerhedsstyrker på Vestbredden og Gaza striben, inde i Israel eller når de har krydset grænserne. Ifølge en rapport fra den israelske stats tilsynsførende embedsmand, udgivet i juli 2002, står der, at dokumenter fra De Israelske forsvarsstyrker..."indikerer, at de fleste af selvmordsbomberne og bilbomberne har krydset grænsen til Israel gennem checkpoints, hvor de er blevet mangelfuldt undersøgt". Rapporten indikerer, at det ville være muligt for Israel at forbedre deres kontrol af personer og biler, som krydser grænsen mellem Israel og de besatte områder.

I lyset af ovenstående mener Amnesty International ikke, at Israels argumenter for drab på palæstinensere, som et forsvar mod en overhængende trussel uden alternative metoder, er troværdige og at sådanne handlinger ikke kan retfærdiggøres. I de fleste tilfælde har Israel ikke skaffet bevis for, at dem som blev dræbt udgjorde en overhængende trussel mod liv, og at alternative metoder ikke var brugbare. I modsat tilfælde har Israel gentagne gange bevist, at der findes andre metoder i sådanne tilfælde, nemlig at arrestere de mistænkte og stille dem for en domstol.

Den Israelske regering og militæret har gentagne gange udtalt, at alle mulige foranstaltninger tages i brug for ikke at skade andre palæstinensere, når de udfører drab på mistænkte. Virkeligheden er derimod ganske anderledes. Flere tilstedeværende mænd, kvinder og børn er blevet dræbt og hundredvis er blevet såret, når den israelske hær har dræbt eller forsøgt at dræbe palæstinensere.

D. 24 juni 2003 udtalte den israelske luftstyrkes kommandør Major General Dan Halutz i den israelske radio, at i drabet på Salah Shehadeh... "skød vi, velvidende at hans kone befandt sig i nærheden af ham". Om natten d. 22 juli 2002 smed den israelske hær en en-tons bombe fra et F-16 fly i et tæt beboet område i Gaza by, og dræbte Hamas aktivisten Salah Shehadeh, målet for angrebet, og 16 civile, ni af dem børn. Hans kone og datter var blandt de omkomne. Omkring 70 andre blev såret i angrebet, og 6 nærliggende huse blev også ødelagt. Amnesty International's delegater besøgte angrebsområdet, og interviewede naboerne kort efter angrebet. Den følgende dag refererede premiere minister Ariel Sharon offentligt til angrebet som... "et af de mest succesfulde operationer".

I major general Halutz pressemeddelelse sagde han også, at ..." fra tid til anden bliver ikke-kombattanter ramt i vores angreb. Det følger med operationen. Det er også nogle gange et resultat af fejl i vores vurderinger på trods af vores våbens præcision".

Argumenter om, at der bliver foretaget foranstaltninger for ikke at såre tilstedeværende i jagten på mistænkte palæstinensere, er ikke i overensstemmelse med de angreb, der foretages i tæt bebyggede områder og trafikerede veje. Det er stort set umuligt ikke at såre tilstedeværende. Handlingerne udført af den israelske hær og de israelske sikkerhedsstyrker krænker Israels forpligtelse til at overholde internationale menneskerettigheder og folkeretten.

Belejring af de besatte områder

Israels restriktioner for palæstinensernes færden i de besatte områder har haft en ødelæggende indflydelse på de ca. 3,5 millioner palæstinenseres liv. Arbejdsløshed i de besatte områder er på omkring de 50 procent og to tredjedele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, hvor et stigende antal lider af fejlernæring og andre sundhedsmæssige problemer.

Lukninger, blokader, militære check points, udgangsforbud og andre restriktioner forhindrer palæstinenserne i at forlade deres hjem og de omkringliggende områder. Når det overhovedet er muligt, kan små ture til nærliggende landsbyer tage timer at gennemføre, eftersom de bliver nødsaget til at tage omveje for at undgå check points, blokader eller lukkede militære områder. Sådanne ture er trættende, tidskrævende og farlige, da de risikerer at blive arresteret, dårligt behandlet eller skudt.

På Vestbredden er det forbudt for palæstinensiske biler at bruge hovedvejene, som oftest bruges af israelske bosættere. Andre veje er ligeledes blevet blokeret, fordi de krydser de veje, som de israelske bosættere benytter, eller løber nær de bosættelser, som er etableret i de besatte områder.

Qalqilya, en landsby på 42,000 indbyggere, er blevet totalt indelukket fra alle sider, med et enkelt check point for at komme ud og ind. Hvornår check pointet er åbent varierer, og nogle gange har det været lukket i dage. Indbyggere fra nærliggende landsbyer, som er afhængige af byen pga. faciliteter såsom sundhed, uddannelse, handel eller andre services er nu afskåret fra den. Hvis de overhovedet kan komme ind, er det kun via omveje som kan gøre turen 10 timer længere.

Konstruktionen af muren

Den mur, som Israel bygger i den vestlige del af Vestbredden, afskærer mange palæstinensiske landsbyer fra resten af Vestbredden, og ofte også fra deres landbrugsland. Muren er 400 km lang og 100 meter bred, lavet af beton, dybe grøfter og elektriske hegn samt veje til patruljering af tanks. Israelske embedsmænd hævder, at muren forhindrer palæstinensere i at komme ind i Israel og udføre selvmordsbomber og andre angreb. Men størstedelen af muren er bygget på palæstinensisk territorium langt inde på Vestbredden for at isolere palæstinenserne fra de israelske bosættelser. Det land som bliver gjort ubrugelig som konsekvens af muren, er noget af det mest frugtbare på Vestbredden med de bedste vandressourcer. Landbrug udgør hovedindkomsten for palæstinenserne i disse områder.

Israel fortsætter konstruktionen af muren, og anden fase af bebyggelsen breder sig mere ind på Vestbredden end den første fase. Konsekvensen er, at flere tusind palæstinensere afskæres fra deres land og vigtige services i nærliggende byer, og begrænser deres fri færden i disse områder.

De israelske myndigheder påstår, at muren bygges for at forhindre potentielle palæstinensiske angrebsmænd fra at komme ind i Israel for at udføre selvmordsbomber og andre angreb. Men dette argument har ikke hold i virkelighedens realiteter. Muren bliver ikke bygget på den grønne linie, som adskiller Israel fra Vestbredden, men bygges mest på palæstinensisk land flere kilometer inde på Vestbredden, for at isolere palæstinensere fra de israelske bosættelser, som illegalt er bygget i området.

Israel har ret til at sørge for beskyttelse af dets civile borgere og dets grænser. Det kan også inkludere at nægte palæstinensere, mistænkte for selvmordsbomber og andre angreb, adgang til Israel. Men Israel har ikke ret til ulovligt at ødelægge eller konfiskere palæstinensernes land og ejendom. Israel hindrer dem i at færdes frit i de besatte områder, for at kontrollere land som er bosat af illegale israelske bosættere.

For at konstruere muren er store dyrkede områder af palæstinensisk land blevet ødelagt. Det land der er blevet inddraget til bebyggelsen er til "militære behov". Selvom noget af dette land siges at være midlertidigt inddraget, kan det fornys på ubestemt tid. Gennem årtier er palæstinensisk land, der er blevet midlertidigt inddraget af israelerne, blevet brugt til at bygge permanente strukturer, inklusiv bosættelser og deres vejnet, og landet er aldrig blevet givet tilbage til dets retsmæssige ejere.

Den måde muren er bygget på tyder på, at hensigten har været at gøre den permanent. Berørte palæstinensere bliver nødsaget til at krydse muren ved bestemte check points eller porte for at komme til resten af Vestbredden, for at gå på arbejde, nå deres marker, sælge deres afgrøder og få adgang til uddannelse og sundhedsmæssige faciliteter i de nærliggende byer.

I Qafin i 2002, en landsby vest for Jenin, rev israelske bulldozers de fleste af oliventræerne ned, før ejerne kunne nå at høste dem. Det var for at få plads til muren, som omkranser byen fra tre sider. 60 procent af landsbyens landbrugsland og tusinde af oliventræer er nu på den anden side af muren. I de sidste tre år har den israelske hær ødelagt mere end 3000 palæstinensiske hjem, samt hundredvis af værksteder, fabrikker og offentlige bygninger på Vestbredden og i Gaza striben. Oliventræer og frugtplantager er revet op med rode og drivhuse og marker med afgrøder er fjernet. Det har skadet den palæstinensiske økonomi og har sammen med de stramme restriktioner for palæstinensernes fri færden været hovedårsagen til den alvorlige økonomiske lavkonjunktur og en drastisk stigning i arbejdsløsheden og fattigdommen.

Anbefalinger fra Amnesty

Israel har retten og pligten til at beskytte dets borgere mod angreb fra palæstinensiske væbnede grupper, inklusiv at lave restriktioner for adgang til dets territorium. Alligevel kan de stramme restriktioner for fri færden ikke retfærdiggøres udfra sikkerhedsmæssige grunde. De er diskriminerende mod palæstinenserne, og bruges ofte som en form for kollektiv afstraffelse og gengældelse for angreb begået af palæstinensiske væbnede grupper.

Den israelske regering må gøre en ende på konstruktionen og udvidelsen af de israelske bosættelser og dertilhørende infrastruktur i de besatte områder, og tage højde for at evakuere israelske bosættere fra Vestbredden og Gaza striben. Den israelske regering må stoppe konstruktionen af barrierer, hegn eller andre strukturer inde på Vestbredden og Gaza striben, som er med til at skabe restriktioner for retten til fri færden i de besatte områder, eller som er med til at ødelægge eller skade palæstinensernes ejendomme.

Amnesty International opfordrer ligeledes de palæstinensiske væbnede grupper til at stoppe deres drab på israelske civile, og anmoder de palæstinensiske myndigheder om at forhindre og efterforske sådanne angreb og bringe de skyldige for en domstol. Ligeledes beder Amnesty International de israelske myndigheder om at stoppe deres henrettelser uden lov og dom og drab på civile.

Endelig mener Amnesty International, at der stadig er et stort behov for internationale menneskerettigheders tilstedeværelse i Israel og de besatte områder.