Den jødiske nationalisme - også kaldet zionismen - opstod i 1890´ernes Europa. Den fik navn efter den jødisk bibelske betegnelse for Jerusalem: Zion. Baggrunden for zionismen var dels antisemitismen (jødehadet) i det daværende Europa, dels de samtidige nationalistiske strømninger.

Zionismens mål var etableringen af en jødisk stat i Palæstina. De i Palæstina bosatte arabisk talende jøder var uinteresserede i dette projekt. Den zionistiske bevægelses hovedmiddel blev derfor en storstilet jødisk udvandring til Palæstina, den såkaldte aliyah eller opstigning (til Jerusalem). I forbindelse med den massive indvandring til Palæstina var det betydningsfuldt for den zionistiske bevægelse at opbygge institutioner, som kunne udgøre kimen til den jødiske stat. En af de centrale organisationer blev Histradut, som var en arbejderorganisation, der etablerede og udviklede investeringsselskaber, banker, sportsklubber og kulturcentre udelukkende for jøder.