Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 er USA den eneste tilbageværende supermagt i verden.

Det internationale system er blevet unipolært, hvor det tidligere bestod af to poler: supermagterne Sovjetunionen og USA. Denne ændring af de internationale magtforhold fra kold krig og bipolaritet til unipolaritet har haft og har afgørende betydning for konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

På den ene side har Israel gennem det meste af sin eksistens haft betydelig opbakning fra USA, og modtaget økonomisk og militær støtte fra den amerikanske stat. Fra det jødiske samfund i USA er der desuden årligt tilflydt Israel mange hundrede millioner dollars.

På den anden side nød PLO og palæstinenserne under den kolde krig godt af en vis opbakning fra ÿstblokken. Efter Sovjets opløsning tilpassede PLO og palæstinenserne sig den nye verdensorden, hvor de er konfronteret med et Israel, som har en tæt økonomisk og militær alliance med verdens stærkeste magt.

I den følgende artikel beskæftiger Lars Erslev Andersen sig med USA's rolle i relation til Israel-Palæstina-konflikten. Hans synspunkt er, at USA i 1990'erne på intet tidspunkt benyttede sig af sin internationale dominans til at presse specielt Israel til indrømmelser overfor palæstinenserne, men bevidst satte sig på sidelinien og i praksis favoriserede Israel som den stærkeste part i konflikten.

I samme periode har USA ændret terminologi i forbindelse med Gaza og Vestbredden, der ikke længere betragtes som besatte områder, jf. sikkerhedsrådets resolution 242 fra 1967, men nu betegnes som omstridte.

Erslev Andersen peger videre på, at USA's politik under Clinton indebar en nedtoning af kritikken af Israel. Bosættelserne, som præsident Bush senior i begyndelsen af 90'erne havde kritiseret, var nu fredet. Forfatteren giver flere forklaringer på USA's Israel-venlige politik. Herunder bl.a.: det traditionelt nære forhold mellem USA og Israel, som dels indbefatter et militær-strategisk samarbejde, dels stærke israelske lobby-organisationer som AIPAC, samt at det demokratiske parti i særdeleshed har et nært forhold til de jødiske vælgere i USA

Erslev Andersen konkluderer, at USA under Clinton ikke "har optrådt som en ærlig mægler, simpelthen fordi den israelske lobbys indflydelse og den indenrigspolitisk stærkt partisplittede situation har forhindret det".