|
Forhandlingerne i Camp David 2000
"Det er Israel og ikke Arafat, der bærer ansvaret for den sammenbrudte fredsproces, og det er Israel i samarbejde med USA, som kan få sat en stopper for volden," mener mellemøsten forsker Lars Erslev Andersen i en analyse af forhandlingerne i Camp David i år 2000.
Forhandlingerne, der foregik under præsident Clintons ledelse, mislykkedes, og efterfølgende er Arafat blevet beskyldt for at have afslået et genrøst tilbud fra den daværende israelske premierminister Ehud Barak fra Arbejderpartiet.
Forslaget fra Camp David, der aldrig kom til at foreligge skriftligt, havde karakter af amerikanske ideer. Det gik ud på, at Israel skulle tilbagelevere Gaza og 90-95 % af Vestbredden skulle opgives af Israel, men at den gamle by i det besatte Øst-Jerusalem skulle forblive på israelske hænder.
Suveræniteten over de hellige steder omkring Tempelbjerget skulle deles.
I deres karakter indebar ideerne fra Camp David, at Israel kunne fastholde indlemmelsen af Øst-Jerusalem, og størstedelen af bosættelserne på Vestbredden.
De palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage var der heller ingen løsning på.
Lars Erslev peger desuden på, at Israel ikke havde overholdt allerede indgåede aftaler i forlængelse af Osloaftalerne om tilbagetrækning fra besatte områder.
![]() |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||