Ifølge FN's delingsplan fra 1947 var det hensigten, at Jerusalem skulle udgøre en international zone, men krigen i 1948 medførte en deling af byen i en israelsk og en arabisk del.

Den gamle by med de hellige steder: Al Aqsa moskeerne på al Haram al Sharif - af israelerne kaldet Tempelbjerget -, jødernes Grædemur og de kristnes Den hellige Gravs kirke blev underlagt den jordansk kontrollerede del af Jerusalem.

Israels overvældende sejr i Junikrigen 1967 førte til en besættelse af Østjerusalem. Set med israelske øjne var der dog tale om en genforening. I den følgende artikel undersøges Israel systematiske forsøg på at indlemme Østjerusalem i den jødiske stat og ændre dens arabiske karakter.

Midler i denne koloniserings- og judaiseringsproces har bl.a. været en ændring og udvidelse af bygrænserne, bosættelse af knap 200.000 israelere i Østjerusalem, konfiskation af jord og ejendom, samt fordrivelse af de palæstinensiske indbyggere.

Formålet med at tilvejebringe disse kendsgerninger er at forhindre, at Østjerusalem overleveres til palæstinenserne, som ønsker byen som deres hovedstad.