Ved oprettelsen af staten Israel i 1948 blev den oprindelige palæstinensiske befolkning splittet op i flere grupper. Flertallet blev flygtninge på Vestbredden og i Gaza , i Jordan, Syrien og Libanon.

Et mindretal (156.000 eller 18% ) forblev inden for den nydannede israelske stats rammer, hvor det kom under streng israelsk militær administration indtil 1966. F. eks. krævede al rejseaktivitet tilladelse af den israelske militærguvernør. Centralt var også omfattende beslaglæggelse af palæstinensisk ejendom. Dels flygtningenes - også kaldet de fraværende - og dels de tilbageblevnes jord. I dag udgør de palæstinensiske israelere 18,6 % af Israels befolkning - eller 1.127.500 personer. Gennem hele statens historie har den palæstinensiske minoritet udgjort et diskrimineret mindretal, hvis juridiske, sociale, uddannelsesmæssige og materielle forhold er ringere end det jødiske flertals. Gitte Rasmussen redegør i det følgende for de arabiske israeleres historie og vilkår.