Da planerne om at oprette en zionistisk stat - dvs. en stat alene for jøder - i det arabiske Palæstina tog form i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20., stod det klart for den zionistiske bevægelses ledere, at man stod overfor en kolossal forhindring: Palæstina havde en oprindelig flertalsbefolkning af arabiske muslimer, kristne og et fåtal jøder.

Denne oprindelige befolkning stod i vejen for en fremmed kolonisering og indvandring. Ligesom de sorte i Sydafrika gjorde for hvide europæiske indvandrere, indianerne i Amerika og aborigines i Australien.

Forskellige zionistiske ledere så løsningen på problemet i en forflyttelse eller fordrivelse af den oprindelige arabiske befolkning. Også kaldet Transfer. Som en af lederne formulerede problemet. Man måtte "enten være forberedt på med sværdet at fordrive de (arabiske) stammer, som ejer jorden ... eller kæmpe med problemet med en stor fremmed befolkning ..., der igennem århundreder er vænnet til at foragte os".

Med oprettelsen af staten Israel i 1948 fulgte den palæstinensiske masseflugt og tømning af store dele af det historiske Palæstina for sin oprindelige befolkning.

I den følgende artikel diskuterer Christian Ulstrup overvejelserne i den zionistiske bevægelse frem til 1948. Begrebet Transfer indgår i.ø. i de politiske overvejelser på den israelske højrefløj den dag i dag.

Ulstrups artikel har oprindelig været bragt i tidsskriftet Palæstina Orientering (no. 4, dec. 1997).