|
Israels ønskedrøm - et land uden arabere
I Israel og den vestlige verden var det i årtier en grundfæstet opfattelse, at palæstinenserne og de arabiske nabostater bærer hovedansvaret for flygtningeproblemets opståen i 1948-49 og for den vedvarende tilstand af konflikt og krig i Mellemøsten.
Men fra midten af 1980´erne begyndte der så småt at komme sprækker i denne opfattelse. Også i Israel. I den israelske journalist Amnon Kapeliouks artikel - trykt i tidsskriftet Kontakt nr. 6 (1987/88) - redegøres for en begyndende erkendelse af israelsk ansvar for problemerne. Kapeliuok citerer eksempelvis fra en efterretningsrapport om den første palæstinensiske flygtningebølge på 400.000:
"70 % af de palæstinensiske flygtninge forlod Israel under den første flugtbølge på grund af fjendtligheder fra Haganah, Irgun og Stern-gruppen."
Adskillige af den israelske stats pionerer deltog aktivt i fordrivelsen. Den senere premierminister Itzhak Rabin udførte en ordre om at fordrive 50.000 palæstinensere fra Lyddah og Ramleh.
Den senere udenrigsminister Moshe Sharett betegnede "arabernes masseudvandring" som "et storslået fænomen og fra et vist synspunkt endog mere strålende end oprettelsen af den israelske stat."
![]() |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||