1936-39 var årene for det første store palæstinensiske oprør mod den omfattende indvandring fra Europa og forsøgene på at opbygge en zionistisk skyggestat i det engelsk-styrede Palæstina.

I første omgang havde oprøret karakter af civil ulydighed i form af en folkelig generalstrejke. I landområderne var der i højere grad tale om et væbnet oprør.

Håbet var, at den engelske mandat-magt ville begrænse den tiltagende indvandring, forbyde salg af jord til jøder og, at der ville blive dannet en national palæstinensisk regering.

Oprøret var dårligt organiseret og præget af splittelse mellem de ledende palæstinensiske familier: Husseini og Nashishibi.

Den engelske mandatmagt reagerede voldsomt på oprøret og forstærkede det militære greb ved at indsætte op imod 20.000 engelske soldater.

I det følgende diskuterer Noman Kanafani 1936-oprøret i et 1990´er-perspektiv: