Fra begyndelsen af det 16. århundrede til afslutningen på Første Verdenskrig var Palæstina en del af det udstrakte tyrkisk-osmanniske imperium.

Landet blev styret af den tyrkiske guvernør, walien. Islam var den dominerende religion, men den kristne og jødiske minoritet havde vidtgående religiøs selvstændighed, og de tre religioner sameksisterede.

Den arabiske del af osmannerriget var i flere århundreder relativt isoleret fra datidens storpolitik, men fra det 19. århundrede udstrækker de europæiske stormagter deres rivalisering til området.

Etableringen af Suez-kanalen - forbindelsesvej til Indien - i 1869 understreger områdets strategiske betydning, og den arabiske verden åbner sig for nationalismen, som er i fremvækst i Europa.

En arabisk nationalisme ser dagens lys. Samtidig resulterer forfølgelser af de russiske jøder i en begyndende indvandring til Palæstina, som af den tyrkiske sultan får tilladelse til at erhverve jord og således begynder at etablere landbrugskolonier.

De europæiske indvandrere, hvoraf mange er påvirket af socialistisk ideologi, møder et palæstinensisk samfund med en anderledes, orientalsk kultur og et andet sprog. I den hellige by Jerusalem i hver deres kvarter: det muslimske, det kristne og det jødiske. Men alle havde samme sprog og kultur: arabisk. Dertil kom et kvarter for kristne armeniere.

Gennem alle årene har Jerusalem været et valfartssted for pilgrimme fra de forskellige religioner.

Palæstinas fastboende muslimer, kristne og jøder var orientalere. De nye jødiske indvandrere medbragte fra slutningen af det 19. århundrede en fremmed europæisk kultur.

Hundrede år senere - i år 2002 - har den israelske stat, som blev oprettet i 1948, annekteret Jerusalem - og ifølge teologen Svend Holm-Nielsen dermed "tilkendegivet, at det er landets herre, og at palæstinenserne kun lever af Israels nåde."

Holm-Nielsen giver i det følgende et billede af det palæstinensiske samfund og af Jerusalem før tanken om at etablere en zionistisk - jødisk - stat havde fået fodfæste og dermed trængt den oprindelige befolkning i defensiven.