Oprettelsen af staten Israel i 1948 resulterede i en regulær katastrofe for områdets oprindelige indbyggere. Op imod 800.000 ud af 1,4 millioner palæstinensere - eller 60 % - af Palæstinas oprindelige befolkning så sig tvunget ud af deres landsbyer i 1948-49. Det var intet mindre end en individuel og kollektiv tragedie, som der endnu ikke er fundet en løsning på.

Efter årtusindskiftet er flygtningebefolkningen vokset til ca. 5 millioner, som hovedsageligt lever spredt i Libanon, Syrien og Jordan. Men efterhånden er en del flygtet videre til Europa - herunder Danmark.

I forbindelse med på kampene i 1948-49 vedtog FN's generalforsamling, at flygtningene havde ret til at vende tilbage til deres landsbyer og kompensation for mistet privat ejendom, (FN-generalforsamlingens resolution 194 fra 1948).

Værdien af den tabte ejendom - jord og bygninger - udgør 450 mia. US dollar i år 2000 priser.

Flygtningespørgsmålet og dets oprindelse ses af mange som kernespørgsmålet i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

I den officielle israelske udlægning tillægges ansvaret for flygtningeproblemet den arabiske side, som skulle have opfordret palæstinenserne til at flygte for at lette arabiske styrker muligheden for at rykke frem.

Fra arabisk side er denne opfattelse altid blevet bestridt. Inden for de sidste ti-femten år er også israelske historikere - efter grundige kildestudier - begyndt at anfægte den officielle israelske udlægning af begivenhederne i 1948.

De nye historikere - som de kaldes - peger i stedet for på, at etnisk udrensning for en stor dels vedkommende er årsagen til flygtningeproblemet.

Ingen palæstinensere flygtede under våbenhvile, men pga. israelske angreb og massakrer. Mellem 370 og 532 palæstinensiske landsbyer (lokaliteter) blev affolket og taget i besiddelse af den nye stat, som dermed blev delvis tømt for sin oprindelige befolkning.

Israel har gennem alle årene nægtet flygtningene ret til at vende hjem og har heller ikke kompenseret dem for deres omfattende økonomiske tab.

Om flygtningespørgsmålet handler Mahmoud Issas artikel Masseflugten i 1948.

I "Flugten fra Palæstina" findes personlige beretninger fra flygtninge, der havnede i Libanon.

I "Israels ønskedrøm - et land uden palæstinensere" beretter den israelske journalist Amnon Kapeliouk om overvejelserne hos samtidens israelske politikere.

Endelig bringes kilder til belysning sikkerhedsrådets forhandlinger i 1948, FN resolution 194 om flygtningenes ret til at vende hjem, samt Israels officielle forklaring på flygtningeproblemet og en undersøgelse af denne forklaring.